Vanløse Kropsterapi

Vi hjælper mennesker, der oplever stress, angst og generel mistrivsel. Vi har særligt fokus på dig, som er pårørende og udsættes for store vedvarende belastninger. Vi giver dig et pusterum og mobiliserer din krops ressourcer, så du kommer igennem den svære tid uden selv at blive syg.

Hvorfor vælge os


Vi optimerer kroppens ressourcer og afhjælper smerte

Mange pårørende oplever over tid at blive udtrættet både fysisk og mentalt. Spekulationerne om fremtiden, den tidskrævende opgave både at fikse det praktiske og samtidig være en god støtte for den ramte er ressourcekrævende.

Arbejdet med krop, smerte og åndedræt er en måde at bygge bro til nervesystemet og sikre, at nervesystemet har den rigtige balance til at klare de udfordringer, vi står overfor. Når vi hviler i kroppen og evner at reagere på de impulser, der opstår, bevarer vi en sund krop. Det handler ikke bare om at mærke, men også om at være. Uden kroppen har følelserne ikke noget rum at være i.

Vi er eksperter i at behandle chok, traumer og stress

Mange oplever, at et traume eller stress “sidder i kroppen”, hvilket det helt bogstaveligt også gør. Der kan være stor forskel på, hvad du rationelt tænker om en situation, og hvordan din krop og dine følelser reagerer. Ofte finder vi først ud af, at noget er galt, når kroppen reagerer.

Vi arbejder derfor med udgangspunkt i kroppen og skaber herfra mulighed for en ny indsigt. Ved at arbejde med kroppen og på den måde skabe samklang mellem det vi mærker og det vi tænker, får din hjerne optimale betingelser til at bearbejde dine oplevelser, så der kan ske en forløsning.



Vi har fokus på relation og indføling

God kontakt og tillid mellem klient og behandler er en forudsætning for, at du som klient kan udforske og udvikle dig i forløbet. Derfor stræber vi altid efter at møde vores klienter med ligeværd, autenticitet og indføling. Alle må være som de er. Og vi har lov til at have det, som vi har det!

Vi hjælper dig til at gå på opdagelse i din fornemmelse af dig selv:

Hvor er dine grænser? Hvornår bliver de overskredet? Hvad vil du være med til, og hvad vil du ikke være med til?

På den måde bliver du klogere på dig selv og står stærkere, når livet viser tænder.

Kropsterapi

Find ro i kroppen

Som kropsterapeuter arbejder vi med sammenhængen mellem krop, tanker og følelser. Behandlingerne skaber bevidsthed om sammenhængen mellem dit spændingsmønster, dine tanker og din adfærd.

Krop og sind hænger sammen

Vores psyke og krop hænger nøje sammen. Har du ondt i sindet, sætter det sig som spændinger i kroppen. Derfor starter al behandling med at komme ned i kroppen.

Genvind kontakt med kroppen

Giv kroppen tilbage til dig selv. Det eneste, den har gjort, er at passe på dig igennem fare og utryghed. Følelser og tanker sætter mærker efter sig, spor i kroppen og hak i sjælen.

Om os

Manuvision kropsterapi Vanløse kropsterapi Lene og Marianne

Marianne & Lene

Vi hjælper mennesker, der oplever stress, angst og generel mistrivsel.

Vi har særligt fokus på dig, som er pårørende og udsættes for store og vedvarende belastninger både praktisk og emotionelt.

Vi giver dig et pusterum og mobiliserer din krops ressourcer, så du kommer igennem den svære tid uden selv at blive syg.

Klientudtalelser

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få tilskud til kropsterapi?

Flere forsikringsselskaber, giver tilskud til kropsterapi eller betaler for hele dit behandlingsforløb. Lige nu ved vi, at Codan og PFA giver tilskud, men det ændrer sig løbende efterhånden som flere får øjnene op for, at kropsterapi er en effektiv behandling af stress-relaterede tilstande. Ring til dit forsikringsselskab og undersøg om de vil støtte dig. Når dit forsikringsselskab har godkendt, at du er berettiget til tilskud, kan du sende godkendelsen til os. Så ordner vi afregningen direkte med dit forsikringsselskab, hvis du ønsker det. Kropsterapi er fradragsberettiget Som selvstændig kan du trække behandling med kropsterapi fra i skat på samme måde som det gælder for fx rygestopkurser.


Hvad er kropsterapi?

Et slags helikopterperspektiv på de sundhedsmæssige udfordringer, mennesker møder i dag. Vi lever i en tid, hvor vi bliver belastet på et utal af fronter. Hvor vi skal præstere, og hvor mere end hver 10. oplever alvorlige stress symptomer daglig. Samtidig er der mange følelser, der ikke er tilladte, og som vi har en tendens til at flygte fra. Det kan være følelser som vrede, angst og sorg, der ikke kommer til udtryk frit, og som i stedet lagres i kroppen som kroniske muskelspændinger og tilbageholdt åndedræt. Det er altid kroppen, som først gør os opmærksom på at noget er galt. Og det er kroppen, som lider under konsekvenserne af alle vores handlinger – eller mangel på samme. De konsekvenser lægger sig som spændinger, blokeringer og dermed som smerter i vores krop.


Hvad er forskellen på kropsterapi og massage?

Kropsterapi kan ikke sammenlignes med massage – det er som ordet siger; terapi for kroppen. Vores psyke og krop hænger nøje sammen. Har du ondt i sindet sætter det sig som spændinger i kroppen og har du ondt i kroppen har det indvirkning på dit sind. Derfor starter al behandling med at komme ned i kroppen. Når vi kommer ned i kroppen, kan vi komme til stede og blive opmærksomme på de spændinger, der begrænser vores åndedræt, muskulatur og livsudfoldelse. Og først der kan vi begynde at arbejde med de smerter, tanker og følelser, der skaber uro og forstyrrelser i kroppen.

Kropsterapi er et effektivt værktøj til at få en dybere kontakt til egen krop, få en dybere forståelse af sig selv og dermed også få det godt i både krop og sind

Hvordan foregår kropsterapi?

En behandling starter med en kort, eller lang snak (alt efter behov). Derefter kommer du op at ligge på briksen, med et tæppe over. For optimal behandling, ligger du i undertøj for at jeg skal kunne bruge mine øjne, men det er ikke et must. Så starter behandlingen med at mine hænder undersøger de fysiske symptomer og snakken kan have de psykiske symptomer som omdrejningspunkt.

Ved en behandling er målet at;

  • Skabe balance i nervesystemet
  • Sætte gang i kredsløbet
  • Frisætte åndedrættet
  • Og aktivere gennemstrømning i kroppens energisystem.

I en behandling arbejder jeg på at skabe forbindelse mellem intellektet, følelserne og kroppen. Det betyder, at jeg ser på sammenhængen mellem kroppens sprog og hovedets fortællinger. Jeg rører, bevæger, pulserer, laver dybe tryk og skaber flow og gennemstrømning. Livet vender tilbage, når følelserne frit kan flyde igennem kroppen.

Når følelserne får plads, kan vi relatere. Vi kan relatere til os selv og mærke, hvad vi har lyst til – eller ikke har lyst til. Vi kan relatere til andre og blive bedre til både at tage imod og sige fra. Og måske kan vi relatere til en lidt mere sårbar fornemmelse af vores eget uopfyldte potentiale, vores plads i verden.

Virker kropsterapi på traumer?

Tilstanden i nervesystemet spiller en vigtig rolle i forhold til den måde, psyken former sig på. Det er den mekanisme i os, der bestemmer, om vi møder verden åbent eller lukket. Traumer er på samme måde som vaner et mønster, der udspiller sig i os, og som låser os fast i kroniske muskelspændinger og tilbageholdt åndedræt. Nervesystemet afslører vores fortid, fordi dets respons på omgivelserne afhænger af, hvordan det har ”lært” at reagere ud fra tidligere erfaringer fra traume- situationer. Derfor hænger psykiske tilstande som angst og stress altid sammen med et alarmeret nervesystem. Ligesom fysiske gener som fordøjelsesproblemer og hovedpine kan være følgesymptomer af stress og mentale forstyrrelser.

Som Manuvision chok/traume kropsterapeut og SE- terapeut, har jeg specialkompetence i behandling af et belastet nervesystem.


Hvem går til kropsterapi?

Kropsterapi er en unik tilgang som begynder at vinde et større og større terrin i verden og i Danmark. Ikke alle føler sig mødt af det etablerede sundhedssystem, og derfor søger disse andre vejer. Og når videnskaben ikke har et klart svar eller medicinen ikke virker, kan måden kropsterapien ser på sammenhænge på, afhjælpe gener og symptomer.

Sport/ Erhverv

Kropsterapien har blandt andet fundet sin vej ind i sportsverden, hvor Tour de France- ryttere bliver behandlet, samt indenfor toppeliten af både fodbold og håndbold. Flere ledere i erhvervslivet kommer for at få mærket sin krop og blive skærpet for at tage de rigtige beslutninger. Dvs man optimerer restitutionsfasen og sænker præstationsangsten.

Traumer

Flere og flere traumeklienter dukker op i vores og andre kropsterapeuters lokaler, nemlig fordi vi ”taler” til kroppen og ikke kun til hovedet. Nogle gange bliver man træt af at gentage sig selv og sin historie, da er det en stor forløsning at kunne lægge sig på briksen og lukke øjnene og lade kroppen gøre arbejdet. 

Smerter

Når vi fastholder og presser os selv, opstår spændinger og smerter i kroppen. Det kan være hovedpine, nakkesmerter, hold i ryggen m.m. Med indføling og teknikker bliver det åbnet for blokeringer og skabt gennemstrømning, og dermed lette for smerter.

Kroppen lyver aldrig og husker alt! Kroppen er porten til vores sansninger, til vores kontakt til jorden og til relationen til os selv. Tanker og følelser kan bevæge sig i tid og rum, kroppen er her i nuet (selv om den er påvirket af fortiden). 

Kort sagt; alle kan have gavn af en kropsbehandling.


Bestil en tid

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for en kort uforpligtende samtale, inden du bestiller tid.

© Vanløse Kropsterapi 2023 – CVR: 22016709 

Scroll to Top